Første gang du besøger selvbetjeningen, skal du oprettes som bruger.
Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Log på selvbetjeningen” knappen ovenfor til højre og herefter trykke på “Opret mig som bruger” under teksten til højre for cpr nummer boksen.
Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, det er vigtigt at du udfylder e-mail feltet med en gyldig e-mail adresse, da vi bruger denne mail adresse til at give dig besked, når der er svar på e-portalen fra din læge.
Når du har udfyldt brugeroprettelses skemaet, og har trykket på “opret mig”, modtager du kort efter en mail fra “noreply@besoeglaegen.dk”. Mailen sendes til den email-adresse du angav, da du oprettede dig som bruger.
Tryk på aktiverings-linket i mailen – et nyt vindue vil nu åbne sig og du vil her kunne se, at din bruger er vellykket aktiveret.
Du kan nu logge ind på e-portalen med MitID.
Når du er oprettet kan du sende beskeder til din læge, forny recepter og forespørge om en tid.
Alle bedes oprette sig på hjemmesiden – også børn.
Obs: Hvis du skriver på vegne af en anden, fx dit barn, skal du oprette barnet og skrive i barnets login, da oplysningerne går direkte i journalen og dermed ellers ender i din egen journal. Kontakt sekretæren, hvis du ønsker hjælp til oprettelsen.
TRYK HER: Vejledning til oprettelse af børn